Sid ikke i Skyggen af kolde Aar
og vaag over døde Minder,
spring ud, spring ud i den stærke Dag,
som luer af Mod, naar den rinder.
Og hvis du er rig, da er Livet rigt,
da synger det dig imøde;
thi du er Livet; spring ud og lad
de døde begrave de døde.
Der sløses med Kræfter i Vaarens Storm,
der favnes i unge Dage,
og vi er Guder, Guder paa sord,
der leende tramper de svage.
Vi kjender ei Had, vi kjender ei Nag,
ei Frygt eller daadløs Anger,
og Jorderig er vort skjønne Hjem
og Solen vor himmelske Sanger.
Vor himmelske Sanger, vi følger dig
til Sommer og fjærne Fester:
svingende Toner, der svulmer, dør
i Bruset af Livets Orkester.