Syg har jeg været saa længe,
syg paa mit Legem og syg paa mit Sind,
at nu er det rigtig som Solens Skin
spiller paa nyspundne Strenge, ‒
nu gynger Modet, og nu er det atter,
som jeg kan svinge mig hoit paa en Latter,
Latteren, den er just Frihedens Gave,
Latterens Liv over Fædrenes Grave:
Frihedens Kongeborn, kom, lad os le,
saa vil der nok blive Vaar, skal I se,
bede med Pokkeren,
barde med Klokkeren,
lyse med Solen og skyes med Sorgen,
hilse den skinnende Glæde Godmorgen!