Jeg kan ikke sove,
skjønt Natten er inde,
jeg kan ikke sove, jeg
raver i Blinde.
Og om jeg end lukked
mit Øie til Hvile,
Saa var det dog blot for i
Drømme at smile.
Saa var det dog blot for
at aabne det atter
i skjælvende Glæde, i
syngende Latter.
Jeg kan ikke sove;
thi Elskte du vaager
i Længslernes Vanvid, i
Drømmenes Taager.
Du er overalt som
den Gud i det høie.
i Dagen, i Natten, der
tynger mit Øie.
Du er i min Søvn, i
hver Drøm, i hvert Minde. ‒
jeg knæler for dig, du min
Sjæls Herskerinde.
Hulkende synker jeg
for dine Fødder,
hulkende synker jeg ‒