Jeg er som en Skog. Har den hvilet
i Skygger, saa er det paa Tiden,
der snart springer Solpletter i den:
Det risler hen over mit Hoved
med Lyd som af Bølger, der brydes
og længselsfuldt dør i det fjærne.
Det mylrer ind under mit Hoved
med Lyd som af Spirer; der grønnes,
af smaa-bitte Hjærter, der banker.
Til Solpletter blir mine Tanker.
Og nys var det Nat, en fortærende
Nat, da i Elskov hver Længsel blev stillet
og mættet min Attraa i Glød af dit Billed.
Saa fødtes en Dag af dens Ildsjæl.
Det bruser hen over mit Hoved.