Tag Livets Kors og bær det,
tag al dets Nød og Jammer
og bær det stilt, selv om du skal
dig slæbe gjennem Flammer.
Hvad nytter det at flygte
fra Korset og dets Pligter,
naar Byrden falder dobbelt tung
imorgen, hvis du svigter.
Det sortner for dit Øie,
og Sorgen Synet stænger,
og tidt du sætter dig vel ned
og orker ikke længer.
Dog maa du altid længer;
dig vinker Maalet, kjære,
og hver har jo sit eget Kors
i dette Liv at bære.
Tag Livets Kors og bær det,
og naar du øiner Maalet,
da kaster du det tunge Træ
med sidste Kraft paa Baalet.
Det store Baal, som evigt
høit over Verden flammer
og brænder ned i Dødens Nat
al Verdens Sorg og Jammer.