Det er et Bad i solblaat Hav
at se i hendes Øine ind,
de store, unge Øine,
der straaler hendes Sind.
Jeg reiser mig forfrisket
af Badet op og ler,
jeg vandrer om fortumlet
af Syner, som jeg ser.
Det er en Angst, en Hjærteangst
at kysse hendes røde Mund,
den vilde Blomst, som aander
mig varm og stærk og sund.
Tænk, at vi alle lever
paa samme lyse Dag, ‒
tak, tak, du kjære, søde
for hvert et Aandedrag!