Saa er da Vaaren kommen,
og alt jeg kjender Duften
af unge Poplers spæde Løv
i Striber kruse Luften.
Paa Himlens blege Bue
en gylden Foraarsmaane
som Tegn og helligt Løfte om,
at nu vil Livet blaane.
Hvor er dog alt forandret,
der vagt jeg gaar og drømmer,
bedaaret af den lyse Kvæld
og Skyerne, som svømmer!
Før elsked jeg det stærke,
det stormende og vilde,
nu tror jeg, at jeg elsker mest
det fine og det stille!
Før elsked jeg dem alle
i Længsler og i Taarer,
nu elsker jeg en eneste,
men ved ei, hvem jeg kaarer!