Gamle Romas vestalinder
evigt kydskhedsløfte gav.
Disse skjønne romerinder
mønstre er som jomfrukvinder
for de ideale krav.
Templets ild de holdt vedlige
nat og dag foruden stans.
I sin egen sjæl tillige
holdt de kydskheds ild vedlige
i dens rene lueglans.
Unge piger, unge kvinder,
som staar idealet nær,
vær som Romas vestalinder
kjærlighedens ilds prestinder
for jers elskte hver især.
Kjærlighedens ild du værne
maa, du unge, skjønne mø;
den er sendt dig fra det fjerne
som en hellig himmelstjerne;
lad den brænde ‒ aldrig dø!
Lad den aldrig slukne ilden,
du har gjemt i jomfrubryst.
Thi husk paa, at den er kilden,
som skal nære tempelilden
ei i ét ‒ men tvende bryst.