Jeg ved ei, hvoraf det kommer,
at jeg saa tungsindig er.
Jeg staar jo i livets sommer,
og ungdommens glæde flommer
om mig ‒ hvad ønsker jeg mer?
Jeg finder ei, hvad jeg søger,
i livets støiende leg.
Og hvad jeg finder i bøger,
min sorg og mit savn forøger,
fordi at livet mig sveg.
Jeg tænkte engang at finde
glemsel i sus og i dus.
Jeg vandt mig en elsket kvinde
og tømrede op i blinde
et kjærligheds sommerhus.
Det ramlede overende,
og ruiner staar igjen
til minde om mig og hende,
som fik min sjæl til at brænde
i flammer mod himmelen.
Ja, jeg har søgt trøst hos mange
og søgt den paa mange vis,
paa brede veie som trange,
men stedse fandt jeg en slange
paa lur i hvert paradis.
Men alt tilgives og glemmes;
jeg kan ikke bære had.
Ved livet jeg ofte væmmes,
men elsker det helst og stemmes
til jubel i tungsinds kvad.