Le du bare, le du kun,
hold mig kun for nar, min bedste.
Jeg skal dog en vakker stund
mine læber til din mund
i et elskovs ildkys fæste.
Jeg har svoret, at jeg vil
dig trods al din kulde vinde.
Kjærlighed er lykkespil;
den, som vover, vinde vil,
og du blive skal min kvinde.
Vel. ‒ Jeg hører nok, du ler,
og jeg kjender godt din latter;
men jeg ænser den ei mer;
thi den blinde intet ser,
og den døve ord ei fatter.
Du har fyldt min sjæl med, hvad
man for galskab pleier kalde.
Ret som jeg er sjæleglad,
fyldes jeg af harm og had,
og jeg afskyr dig som alle.
Men jeg elsker dig saa vildt,
dig, ja dig og ingen anden.
Livet, som er skjønt og gildt,
er for mig jo rent forspildt,
faar jeg ikke dig, for fanden.
Men du maa og skal bli' min.
Jeg vil vove alt og vinde.
Engang skal vi kind ved kind
smelte sammen til ét sind,
du og jeg ‒ du stolte kvinde.
Jeg maa seire: Trods mod trods
eller list, hvis det kan baade.
Selv om Niagaras fos
vælter sig imellem os,
du skal vindes uden naade.
Du er gaadefuld, som kun
stolte kvinder det kan være.
Le du bare. ‒ Lad din mund
haane mig til sidste stund:
Du skal dog gi' tabt, min kjære.