Jeg bøier mig dybt i støvet ned
for dig, du menneskens søn.
For alt, du led, og for alt, du stred,
for al din himmelske kjærlighed,
man gav dig et kors til løn.
Du saa, at verden var syg og ond;
du kom med frelsen, dig selv.
Du vilde løse lænker og baand,
løfte slegten til liv i din aand,
løfte den op til dig selv.
Men ikke mange forstod dit ord
i dagens støiende skraal.
Og ikke mange fulgte dit spor;
for faa er de, som elsker og tror
paa livets høiere maal.
Trin for trin imod Golgathas høi
gik du alene din gang.
Du talte sandhed, mens andre løi;
men ud i verden dit budskab fløi
med martyrseierens klang.
Lys og mild for mit øie du staar
og siger: deér gaar din vei.
Tag du dit kors og følg, hvor jeg gaar
der gryr bag graven en evig vaar
for alle, som følger mig.
Jeg bøier mig dybt i støvet ned
for dig, du menneskens søn.
Jeg haaber, jeg tror, jeg sikkert ved,
du hører i al din herlighed
en angrende synders bøn.