Jeg havde en ven, som døde
og efterlod til mig
som arv en fælles brøde,
der stadig smerter mig.
Og brøden? ‒ ja den er denne:
Vi løi for hinanden vi to.
Vort venskab det fik en ende.
Jeg tabte min hjertero.
Og løgnen, vor fælles brode,
levner mig ingen fred.
Mon atter jeg dem skal møde,
vennen og løgnen? ‒ gud ved.