Du er Gretchen . . . jo, du er. Give Gud, at jeg var Faust. Men, som han har Gretchen kjær, elsker jeg dig vildt, men taust.
Og som hans mit hjerte brænder af en uforklarlig ild; hvad jeg ved, og hvad jeg kjender, lykken kjender jeg ei til.
Gretchen, Gretchen, vær du min! Gjør mig sæl og hjerteglad. Leg og sværm du i mit sind som en nymfe i sit bad;
da vil jeg fornøiet være med mit livs de tunge kaar; jeg med smil om mund vil bære sorgen, som du ei forstaar.
Lille Gretchen . . . kun et kys. Eller flere om du vil. Kom nu.. . skynd dig. . . stille . . tys! Hvad skal modstand tjene til.
Faar jeg ikke, vil jeg tage dine kys med ran og rov; du som kvinde er den svage; jeg har mandens ret og lov.
Skjønne Gretchen, vær nu snil! Vær nu sød, som kun du kan. Er jeg ikke Faust, jeg vil elske dig som Gretchen han.
Kjære, kjære lad os saa ikke længer lege gjemsel. Jeg vil blindt hen stole paa, at i elskov er der glemsel.
O, velsignet være du, søde Gretchen, som mig gav helsebod for tankers gru, hvad du ikke selv ved af.
Vær velsignet, unge kvinde, for vor skjønne elskovsdrøm. Havet kan man naa iblinde, naar man først en elvestrøm.
O, min Gretchen, tak, o tak for hvert favntag og hvert kys. Alle blomster spredt vi brak samles til et blomsterdrys.
Og som alle elve rinder imod verdenshavet ned, alle vore haab og minder samles i vor kjærlighed.
Cookies on Poetry Cove