Se, en vakker lysklædt frøken. Ih, hun tripper sødt og net. Og som fuglen følger gjøgen, følger hende en kadet.
Nakkestiv med bukser stramme . . . hvor dog han er morsk og kry! ja, det ser ud F‒ annamme, som vil fyren gaa i sky.
Hvem gaar dér? to lærde herrer . . . store, vidt berømte mænd; hele Karl Johan de spærrer med sin tankes dobbeltspænd.
Bag dem gaar to flotte fruer. Jo, man ser, at de har mynt; kjolesving og hattebuer . . . hvilken mængde stas og pynt!
Hvad, dér staar en fattig stakkel. Pak dig væk! hvad gjør du her? O, du syn og guds mirakel! græder du, mens andre ler.
Nu, tag her en liden skilling; drik den op, hvis saa du vil. Høie folk af stand, i stilling, drikker tidt og tigger til.
Ah, dér fløi en ekvipage; her en lastevogn staar fast. Der gaar én med statsraadsgage ‒ merk Dem blot hans nakkekast.
Her gik fem, som blade skriver og et dusin, som gjør vers; der en flok, som bare driver om paa skøi og gjør komers.
Se, dér gaar en stor forfatter. Ser han ikke komisk ud? Og dér fløi en scenens datter klædt i sommerfuglens skrud.
Hvem er det? En politiker. Ja, vi har jo valg iaar. Ingen er nu rigtig sikker; ingen ved, hvor haren gaar.
Hvadfor noget? Avisgutter? Ganske rigtig: her er “Grand”. Og hvor gadens færdsel slutter, holder selve Karl Johan.
Men vi gaar en tur tilbage . . . gaar som andre op og ned. Mangen gaar her aar og dage og blir endda ikke kjed.
Cookies on Poetry Cove