De sverger paa tro og ære
med varmt og med brusende blod
hinanden trofast at være
for evigt, de elskende to.
Men ilden i blodet slukkes;
thi verden nok sørger for vand.
Siden der sørges og sukkes;
men enten sveg hun eller han.
Saa gaar de med ho'det bøiet
og angrer de løfter, de gav.
Alle har svoret og løiet,
skjønt mange det neppe ved af.