Jeg lever i en vaar
hver kvist i løvspret staar,
der ligger digt i luften
og sang i blomsterduften,
det bryder og det brænder,
saa knapt mig selv jeg kjende
der flyder snevandsstrømme,
men sol og varme drømme,
kan livets frostnat mildne
og hjertets livsmod ildne.
Jeg lever i en vaar,
alt om en sommer spaar,
hver fugl i løvet gynger
om haab og længsel synger,
i bækkens viltre stigen
der er et mod, en higen,
en travel, rastløs færden,
en længsel ud i verden,
fra hver en knop, der brister,
et fremtidshaab sig lister.
Jeg lever i en vaar
forventningsfuld jeg gaar,
og hjertet spør, hvad kommer,
naar engang det blir sommer?
Skal regn og skodde ruge
og ned i sorg mig knuge?
Skal kanske lyse dage
hver tungsinds sky forjage?
Jeg lever og jeg grubler,
men haabet ler og jubler…