Hvor findes de vel disse deilige lande,
som lokker, som vinker, som drager mig ud?
Lille fugl! du, som flyver saa langt over vande,
o sig, er du der, naar din reise er slut?
Sig, er de i vest bag de blaanende have,
som øiet ei maaler fra høieste tind?
eller kanske jeg først bag de synkende grave
skal finde de lande, som trøster mit sind?
Der kanske jeg først vil faa ro for min længsel,
der kanske jeg først vil faa stillet mit savn,
i de riger histoppe, hvor fri fra sit fængsel
min aand finder ro i den skjønneste havn.