Se idag paa Norges mindekranse,
mindes fædres daad!
Kjæmper svang for Norge stridens lanse,
kvinder signed med sin graad;
tæt i væbnet fylking Norges helte strede,
for sit land de gav sit blod
under fanen faldt de eller stod
for om fædrelandets held at frede.
Stolt er fædres store tog at skue
denne mindets dag.
Ser du Harald ‒ Einar med sin bue!
se dem midt i kampens brag!
ser du Olaf med det hvide kors paa skuldren,
Sverre og hans tapre flok,
gjennem natten midt i bølgers rok
Peter Wessel til kanoners buldren.
Det var Norges gjæve heltesønner;
men vi eier fler,
som med fredens daad og stille bønner
hæved os til, hvad vi er ‒
deres brodertog idag forbi os skrider,
mindet laaner dem sin glans,
fædrelandet snoed de en krans,
som blir frisk og grøn til alle tider.
Deres virke skabte maidagen ‒
leve deres verk!
Leve Henrik, som har viet dagen,
for dens ære stred han sterk!
Leve hver, som siden trofast bygged
paa, hvad han som grund har lagt!
Leve hver, som Norge held har bragt!
Leve hver, som om dets fred har skyggetl
Venner! lad da vore store fædre
mande os til strid!
til som de vort fædreland at hædre,
løfte det med al vor id,
lad os elske folket, bygge deres lykke,
sprede lys og sandhed vidt,
da skal Norge blomstre stort og frit,
sønners kjærlighed skal det besmykke.