Lad af, lad af fra de falske veje,
vend eder atter til gudernes omsorg.
deres er magten og deres er æren,
æres ma ikkun, hvo ære fortjener.
Thi mod de evige
nytter ej oprør,
de aldrig besejrede
kan ej besejres.
Svigtende, svag
er menneskeslægten,
med stærke lænker
er du smedet
fast til din jordklump,
og sin skjæbne
kan ingen beskikke;
forstandig handler kun,
hvo sig føjer.
Thi hvis nogen
i truende trods
opstar
og ryster sine lænker,
da ler de kun,
de evige deroppe,
der de bor
i den rolige ætherglans.
Bedre er det
beskedent at leve
uden stort at tænke,
upåagtet,
og til guderne
alt det øvrige
overlade.
Thi evig gjælder
i al fremtid
fom i det forgangne
de eviges love.
Chorus.
Lovet være de evige guder.
De ma tale, og de ma tænke,
vi vil tie og bære vor lænke.
Covet være de evige guder
i evighed,
så fanger vi fred.