Atter jeg ser jer, I gråsprængte gubber,
stige af hav mod en guldbræmmet sky.
Bølge på bølge
i flok og i følge
vælter sig højt mod jer furede bringe,
fræser og fråder med glam og med gny.
Men I star faste, lar jer ej tvinge,
holder jer vagt ved nat som ved dag,
værger for landet, som ligger derbag.
Vær et eksempel os, trofaste gamle,
at vi os alle endrægtig må jamle,
at vi må stanse engang med at famle,
at vi må stå på vor fod og ej rokkes
der, hvor vi står, om fiender flokkes
om os og truer med hug og med slag,
truer vor friheds retskafne sag.
Hil dig, Norge, og hil dig, vort flag!