Nu danser solen på top og tind,
luften er let, og vinden er lind,
svalen farer i lysteligt jag
ud og ind under sætertag
med mad til de små i reden,
de kom just til verden forleden.
Solen danser på top og tind,
bolingen ligger så mæt og stind
midt i bakken og steger sin ryg,
jager med halen de dristige myg,
syns, det er dejligt at leve,
har ikke mere at kræve.
Solen danser på skavl og på bræ,
katten maler og bukken sir bæ;
killingen vimser på taget omkring,
over sig op i spræt og spring,
ønsker bare hornene må vokse,
da vil han med storbukken bokse.
Solen danser hele dagen lang,
lærkerne synger over sætervang,
pejsrøgen stiger få ret som en streg,
så kommer vinden og hvirvler den i leg
og breder den blåt udover,
til middags den rømmegrød lover.
Jeg ligger i skyggen og strækker min krop
og bare glor imod himmelen op,
hvor skinnende skyer drager forbi
som små hvide lam på en sætersti.
Herregud, hvad er det for en lykke!
Jeg ved ej, hvor skoen skulde trykke.