Det tramper i luften. Hej, død og pine!
det er Thor, som kjører med bukkene fine.
Nu skynd dig, pak sammen både pensel og palet
og dertil det elendige studiebret;
sligt pusleri passer ej, nar guden raser,
han alting knaser.
Se, hvor det gnistrer; se, hvor det ryker,
funkerne fyker,
farer fra himmel og bent ned i hav.
Stormvinger hviner, skumbølger vælter,
skylregnet alt til en bløddejg ælter,
alt røres rundt i et brusende kav.
Bortunder berget er der en hule,
jeg skynder mig did for mit kram at skjule,
gjemme mig bort som en skamfuld mus.
Hvad bryr sig Thor om kunsttheorier,
finstemte toner og farveværdierd ‒
Gid jeg bare var vel i hus!