Frisk op, du vind, lad dødvejret spredes,
det er så herligt, når himmelen vredes
og sender en fykende storm af nordvest;
når skumskavlen fosser, da trives jeg bedst
udpa sjøen.
Hvad bader at sejle, når sjøen er glat,
og sejlet hænger der slapt og fladt.
Man slider sig døsig og dum ved sin are
og endda så kommer man ikke afgårde
på sjøen.
Nej, takke mig til for en ordentlig kuling!
Min ryg er ej ræd for en retskaffen juling.
Tag kun imod ‒ hvad du far, giv igjen,
på den vis kommer du bedst, min ven,
gjennem livet!