Færgemanden

Seig, sort flyder floden, den frygtelige, den, over hvilken

du som jeg skal engang fare, fort af færgemanden, hin gamle gråskjæggede,

skrutryggede, skrumpede skallepande, han, som aldrig i evighed

har drevet et andet yrke end at føre hin morskne færge. Seig, sort

flyder floden, bundløs, livløs, uden bølger, uden bevægelse.

Tunge tager siver hen over dens flade, stiger, synker,

synker, stiger uden mål og uden med. Sejg, sort

flyder floden mod det store, tause, tomme undgrundelige

mørke, det, som aldrig gir tilbage, hvad det engang

har annammet. Sejg, sort flyder floden, trægt, tungt

dypper færge manden åren, løfter den, dypper den,

ned og op, op og ned; ikke går det hurtigt med overfarten.

Hos ham sidder bag i baden en ung kvinde med krans i håret,

roserne rødmer endnu fra livets lykkelige fest. Og hun rejser sig op

og hyller omkring sig den florlette skarlagens klædning og gyser; thi dødens isnende kulde

sniger sig sagte, stilt og lumskt ind til hendes bankende hjerte. Og hun vender sig skjælvende

did, hvor hun kom fra; endnu hun skimter stranden derborte og bagenfor stranden

et strålende glim af solen. Det skinner over skovene, det skinner over husene,

menneskenes boliger, de hvide, med de hvælvede tage. ‒ Der, der var hun, der dansed hun og sang

sammen med de andre til cymblernes klang. Der danser de endnu, der svinger de sig rundt, men hende, hende blir det aldrig mer forundt. Og hun strækker sine arme mod strandbred den hen,

aldrig, aldrig skal hun se den igjen, og hun skriger et nødskrig, en jamrende klage, men tågerne gir intet svar tilbage. Færgemanden

stanser åren, ser forundret op mod skriget, der han sidder

på sin tofte, ryster langsomt på fin gamle skallepande,

siger intet, men han tænker sit i stilhed: Godt har du det,

du, som snart kan strække dig i stille døs. Tak du til

og klag du ikke. Værre lod er mig beskåret, jeg, min stakkar,

som må stadig slide her ved åretollen, dag og nat,

ar ud, ar ind, uden stans og uden udsigt til at slippe

fra mit yrke. Ligevel jeg klager ikke, for hvad hjælper

det at klage?