Du præst, som sætte vil din hårde hæl
på næstens krop og på hans arme sjæl,
tag dig iagt, at ej du selv blir fangen
i dine egne ord ‒ at ikke slangen
sig æder ind til hjertet og til hjernen,
så der går raddenskab i hele kjærnen.
Husk på, at du er ikke den, som dommer,
lidt mere ydmyghed sig bedre sommer,
thi stykkevis forstår kun du som andre.
Hvem ved ‒ Vorherre kan din dom forandre,
thi han er dog vel højeste instans
også for dig? Se til, du har din kans.
Opflyttet har han tolderne og synderne,
se til, at ej du kommer blandt begynderne.