Lyntunger slikker
dybt ned i vandene,
himlen revner
vester bag landene.
Bølgerne vånder sig,
slider i skuderne,
regnet pisker
i byen mod ruderne.
Havet sukker,
bølgerne slynge sig,
mens de la’r vindenes
hvinen besynge sig.
Bådene driver;
thi røget er taugene,
de ligger og stanger
mod bryggen med baugene.
Tæmmeret slynges
vildt over vandene,
sjøerne slænger det
knækket mod strandene.
Vragstumper driver
derude blandt øerne,
kastes mod klipperne,
splintres af sjøerne.
Det er bare skjærende
nødråb og jammer,
og sjøen skummer,
mens lynene flammer.