Solveig

Hun smilte til solen, og solen den lo. Hun tripped på roser i rustbrune sko.

Hun jublede over den grønne vang og kasted sig frydvild i blomsternes fang –

og lo og sang. Hun var som en sommerfugl freidig og fri

og jublede blomster og strå forbi Hun var frisk just som nysprungen knop i vår

med solgyldent bølgende brusende hår. . . . Og solen skinned, mens Solveig lo

og tripped på roser i rustbrune sko . . .