Trærne skjalv af kulde,
ulende vinden klang,
– lange og dybe stemmer
hult mellem stammerne sang.
De frosne blade på marken
raslede sygt omkring,
vinden jaged dem stadig
til dans i hvirvlende ring.
Så samlede vinden løvet,
slang det med ul og jammer,
forfulgte det gjennem luften
mellem de sorte stammer.
Lygterne blussed døsigt
med skjælvende rødblegt skin,
stirred som syge øine
trætte i natten ind.
Stod der som stirrende øine
og så i de isfrosne gange,
– stod der i tanker og lytted
til vindenes klagende sange. –