Op med dig,
lig ikke længer nu,
ser du ei, solen rinder;
op med dig,
sov ikke længer nu,
ser du da ei, hvor det skinner.
Stæren er oppe
og sidder alt
høit op i egen og gynger,
lerken danser
i solens skin,
du hører da vel, hvor den synger.
Ak, det er
sligt fortryllende veir,
det glitrer i duggen derude,
solen slynger
sit guld omkring,
tæt ligger det om din rude
Karen er gået
i fjøset nu
ned for at melke og stelle,
– jamen er kjørene ude alt! –
jeg hører dem oppe i fjeldet.
Op med dig,
op, din dovne krabat!
kast på dig bukser og trøie,
Lars er alt ude
med slåmaskin,
idag skal vi til at høie.