Når himlen hvælver sig rød og hed,
og solen synker bag lien ned,
da er jeg ene . . .
Når mørket sig rundt i skogen lister,
og natviolen sin farve mister,
da er jeg ene . . .
Mens graner står der så mørke, sorte,
og alle lysglimt, alt liv er borte,
da er jeg ene . . .
. . . med sorte blomster og sorte trær,
og nattens liljer i nattens skjær;
mens bækken risler af fjeldet ned,
jeg drømmer ene i kveldens fred.