Hun hvirvledes frem af skodden
så alfehvid og skjær,
hun fløi som en drøm omkring mig,
men kom mig dog aldrig nær.
Hun svævede rundt som en due
så solskinsstrålende blid,
hun svang sig jo også på vinger,
men aldrig kom hun dog hid.
Jeg så hende altid blandt roser,
hun var så drømmende skjøn,
men flygted dog sky ifra mig
og hørte aldrig min bøn . . . .