Oppe ved fjeldvandet
ligger en plet,
hvor godt han liker at være,
der hopper bækken
af fjeldet ned, .
og den lar han tankerne bære.
Og tanken hopper
i bygden ned,
som bækken hopper fra skrænten;
tanken hopper
i bygden ned
fra jætergutten til jenten.
– Fra jætergutten
til jenten hans,
hun med de røde kinder,
hun, som træder
så let en dans,
– som sidder ved rokken og spinder.