De har du blomster, du kjære,
plukked i skogens haller,
– violer, line og vivendler,
hvidveis og liljekonvaller.
Alt, hvad jeg fandt i skogens
duftende blomsterbed,
kaster jeg her, du kjære,
for dine fødder ned.
En krans skal du ha' i håret
af nysprungen frisk liné,
og over dit bryst vil jeg drysse
al skogenes liljesne.
Og medens i sitrende stråler
solskinnet over dig falder,
svømmer du hen i drømme
blandt hvidveis, liné og konvaller.