Hvorfor flagrer du så, svale,
over alle grønne dale,
hvorfor hviler du dig ei?
ja, det skjønner ikke jeg –
Og du flyver kvik og fri
så fort, så fort, forbi, forbi,
om dau gjør en liden sving,
ja, det gjør nu ingenting.
Thi du kaster dig dog snart
atter på din vilde fart,
atter over dal og hei
går din lette, vilde vei.
– Sæt dig ned og sig til mig,
hvorfor hviler du dig ei . . . . .