Gad vidst, hvorfor hjertet banker så let,
og blodet synger i åren.
Ak, livet det er så ungt, så ungt,
og så kommer solen og våren.
Se derfor gløder hver skyfri drøm,
det suser igjennem mit sind,
og derfor er det, jeg går omkring
i drømme og stirrer mig blind.
Tankerne vugger så let, så let
ind i de blankeste drømme,
vinden stryger så lunt og blødt
min kind med duftfyldte strømme.
Og jeg er så ung, så freidig og fri;
mens tankerne tumler sig vide,
jubler jeg ud min friskeste sang
og merker ei dagen lide.
Og merker ei mørket, som svøber sig om
skogens stammer og grene,
mens skyggerne sænker sig varsomt ned
over de mosgrodde stene.
For er en først ung med sol i sind,
og når det dertil er våren,
da banker hjertet med viltre slag,
da brænder blodet i åren.