De bæved, de blanke blade,
de skjælved de slanke stengle,
men over de mørke marker
svam skodden som dansende engle.
Og mørket sank over haven,
og alle dens blomstrende plæne,
jeg gik henad havens gange
i svarte natten alene.
Og mellem de blanke blade
så jeg som stirrende blikke
alle de små sankthansorme
frem mellem bladene kikke.
Men natten flød over haven
i vældige skygger sorte,
til alle de blomstrende plæne
blev ganske i mørket borte.