Jeg stod engang i en Krydsild
Af smeltende Blikkes Glød;
Fra Hjerte ud den strømmed,
Til Hjerte ind den flød.
Men jeg blev ikke varm af
De funklende Øines Ild, –
Jeg følte kun en Smerte,
Som snøred Brystet til.
Thi mig ei Straalerne rammed, –
Jeg stod kun paa deres Vei;
Og den, min elskte elsked,
Ak – det var ikke mig!