Du stod for mine Øine
Saa ren som Liljens Stengel.
Jeg kyssed dig paa Panden
Og kaldte dig en Engel.
Men nei, min egen elskte,
Det kunde jeg ei mene, –
Da fløi du langt ifra mig
Og lod mig staa alene!
Og derfor – vel med Himlen
Jeg ligner dine Blikke;
Men gudskelov, min elskte, –
En Engel er du ikke!