Godnat, du min elskte, alt sildigt det er, –
Hvor Timerne flyver hos den, man har kjær!
Et Kys kun paa Veien, et Haandtryk dertil, –
Og saa maa vi skilles, hvor nødigt vi vil!
Men Drømmen skal bygge, hvad Natten rev ned,
I den skal jeg tage dit Billede med;
Og langt blir jo heldigvis ikke vort Savn:
Snart mødes vi atter i Morgenens Favn!
Og derfor vi skilles kan, freidig i Hu.
Et Kys kun til Afsked, – et Haandtryk endnu!
– Godnat, du min elskte, – ti tusind Godnat,
Min egen, min kjære, min eneste Skat!