Der var Ufred i Landet. Paa Torvet stod
En vandrende Svend med sin Kjøbmandsbod.
Af skinnende Smykker laa Disken fuld;
Der var Bælter af Silke og Ringer af Guld.
Da kom der en Stridsmand og sagde: Skam
Dig, Mand, for at pusle med saadant Kram.
I Fredstid kan Stasen nok ha' sit Værd,
Men nu har vi Krig, og vi trænger Sværd.
Da svarte Svenden: Det ved jeg nok,
Men derfor stanser ei Plog og Rok.
Mens I færdes ude i Vaabnenes Gny,
Sidder Ungdom og Kvinder igjen i By.
At korte dem Tiden har og sit Værd, –
En anden Gang bringer jeg kanske Sværd.
– Har vi Ufred i Landet? Og hvis vi det har:
Var der ikke lidt Sandhed i Svendens Svar?