Kom, min elskte, lad de andre Sladdre kun om Lampelyset; – Vi vil liste os i Haven, Hvor de lune Vinde vifter,
Vi vil sætte os paa Trappen, Hvor det tætte Løvværk hænger, Og betragte Maaneglansen Over Fjeld og Skov og Sjø.
– Nei, nu lyver jeg, du kjære, Op i dine aabne Øine: – Det er dig, jeg vil betragte, – Ikke Maanens blege Skive
Med de kolde Midnats-Straaler, Men dit Ansigts varme Dagglans Med de friske Rosenkinder Og dit Væsens dybe Strømme
Under Øiets Farvespil. – Hvor du ser paa mig, min elskte, Som du vilde gjennemtrænge Hvert et Minde fra det svundne,
Før dit lyse Blik jeg mødte, Hver en Tanke let, der siden Gjennemflaggret har mit Sind! – Se mig kun i Sjælen, elskte,
Aabne mine Hjertekamre, – Intet, intet vil du finde, Som jeg ikke alt har sagt dig, – Ingen Tanke, intet Minde,
Hvor ei du, ei du er med! O, jeg har saa ofte tænkt, Naar jeg saa de andre jage Efter Glædens Sommerfugle,
Mens jeg selv stod kold og rolig Og den muntre Leg saa til: Hvorfor er du ikke med? Hvorfor banker ei dit Hjerte
Ved den Lyst, som audre lokker, Hvorfor lar du Rosen visne, Mens den blomstrer for din Fod? Men nu ved jeg det, du kjære:
Du var endnu ikke kommen, Du min Livsens Lyst og Glæde, Du min fagre Foraarsbrud! Du stod bag, om ei jeg saa dig,
Dig jeg vented, før du kom! Alt, hvad skjønt og godt jeg evned, Alle Hjertets ømme Længsler, Samled jeg som dyre Skatte
Til en Krans for dig, min Dronning! Og nu takker jeg min Skjæbne For, at jeg kan sige til dig: Se mig kun i Sjælen elskte,
Aabne mine Hjertekamre, – Intet, intet vil du finde, Som jeg ikke alt har sagt dig, – Ingen Tanke, intet Minde,
Hvor ei du, ei du er med! Derfor kan jeg, hel og fri, Knæle ned for dine Fødder Og foruden Angst og Anger
Drikke af dit klare Blik Derfor kan jeg, ung og varm. Elskovs ømme Eder sværge: Ingen har dens Blad besudlet,
Ingen deler den med dig. Derfor kan jeg stolt og glad, Tænke, naar din Mund jeg kysser, Og en overjordisk Lykke
Drysser Stjerner for mit Blik: Lad blot andre kunne byde Mer af Guld og Magt og Ære, – Ingen kunde dog dig give
Mere fuldt og varmt et Hjerte, Ingen, ingen kunde skjænke Dig en større Kjærlighed!
Cookies on Poetry Cove