Kun en Gang imellem skal jeg komme –
Ikke ofte, som mit Sind mig drager.
Thi jeg ved, hvor let mit Selskab plager,
Naar dit Hjerte skjøtter ei derom,
Og at stundom, naar jeg Afsked tager,
Du er gladere, end naar jeg kom.
Kun en Gang imellem skal jeg komme –
Ikke ofte, som jeg gjerne vilde.
Og saa skal jeg sidde ganske stille
Med din fine lille Haand i min
Og med ømme Ord, vemodigt-milde,
Hviske til dig: Jeg er evig din.
Kun en Gang imellem skal jeg komme –
Ikke ofte, som min Sjæl forlanger.
Da kanske, naar ingen anden fanger
Dine Tanker, vil til mig de gaa,
Og du føle vil en Smule Anger
Ved at sidst saa koldt du til mig saa.
– Kun en Gang imellem skal jeg komme