En Gud de har kun og én Profet,
Det er den almægtige Talmajestæt.
Som Negrene først sig en Fetisch laver,
Som siden de kryber for paa sine Maver,
De først den skaber og tilbe'r saa
Som Afgudsbillede efterpaa.
De spør ikke om, hvad den ved og vil,
Det er dem nok, at den blot er til.
Dens dummeste Indfald, dens løseste Cuner
Blir tolket og æret som Visdomsruner,
Og hvad den befaler, stal være Lov,
Om Vetløsheden er nok saa grov.
Her gjælds ei Bevis og Logik et Muk,
Her kræves kun Tro og servile Buk.
Mens selv de spanker omkring som Augurer,
Det argeste Juks de paa Godtfolk lurer,
Og Hokuspokus saa flinkt de gjør
Som nogen Professionist-Jonglør.