Hvis det kunde leves omigjen,
Omigjen Tomme for Tomme,
Det blev vel en Svir for nogle, men
En dobbelt Kval for somme.
Somme, der lærte, hvad Livet kan
Af jublende Lykke byde,
Men ikke fik Evne og ei Forstand
Til Frugten at naa og nyde.
For dem var det bedst, at de ei forstod
Den Stedbarns-Skjæbne, de fristed;
For dem var det bedst, de sin Plads forlod
Uvidende om, hvad de misted.
For dem er det Lykken, at Døgnets Krav
De lokkende Udsyn skjuler: –
Saa har de dog altid lidt Glæde af
De fattige Affalds-smuler!