Skip to content
1851–1917

8

Kristofer Randers

Jeg elsked, jeg leved, jeg jubled, jeg sang Og tænkte, det aldrig blev Høst. Jeg tabte min elskte, og skurrende klang For Øret en klagende Røst:

Er ikke al Lykke, om lang eller kort, En skuffende Indbildning kun? Og er ikke Glæden en Brøde, som haardt Maa sones i Angerens Stund?

Cookies on Poetry Cove

We use cookies to remember your language preference and — only with your consent — to learn how Poetry Cove is used. You can change your mind any time.
8 · Kristofer Randers · Poetry Cove