For dem er Historiens Lære spildt
Og fivet fladt som et Høkerskilt.
Af døende Dogmer og Theorier
De andagtsfulde sin Visdom dier,
Og kan blot “Principerne” frelst de faa,
far gjerne de Vettet i Vasken gaa.
De sværmer begeistret for Republik, ‒
Og fra Brasilien Svar de fik.
De vil gebærde sig “parlamentarisk”, ‒
Og Serbien lærer dem exemplarisk,
Hvor daarligt Lordernes Dagligdragt
Ser ud, om Stoddernes Skuldre lagt.
Men lige dybsindig og lige dum
Den flyder, den skvaldrende Fraseflom,
Og lige ihærdigt med samt Drabanter
De sadler de hinkende Rosinanter, ‒
En Flok, fra de henfarne Tider gjemt,
Som intet har lært og ei heller glemt.