Han havde Verdensordnens Love krænket
Og mod de høie Guder sig forbrudt;
Derfor han blev fra deres Lag forskudt
Og overmandet til en Klippe lænket.
Og over ham et Ormegab blev sænket,
Hvis Gift som Drik hans tørre Mund blev budt; –
Saa laa han stønnende til Verdens Slut,
I Lænker snørt, af Edder overstænket.
– Min Lodd er Lokes: Elskov er den Magt,
Som har min frie Sjæl i Lænker lagt
Og i sit Tryllegarn mig holder bunden;
Og mine bittre Minder er den Orm,
Hvorfra bestandig under Længslers Storm
Mig Eddergiften drypper ned i Munden!