Skjænk mig en Regn af Rigdoms gyldne Spande,
Og jeg vil savne, hvad jeg arm forlod.
Slyng Ærens Laurbærkrans omkring min Pande,
Og jeg vil træt den kaste for min Fod.
Lad Glæden mig sit Vellystbæger blande
Til Randen fyldt med Druens hede Blod,
Og jeg vil tørste ved den friske Flod
Og trist mit glædesløse Liv forbande.
Men lad mig hvile i min elsktes Fang
Og hendes Stemme hviske i mit Øre
Det Ord, jeg helst af alle vilde høre, –
Da skal jeg stolt foragte Kongers Rang,
Og fjernt fra Glædens vinløvkranste Klynge
Skal jeg med Lyst om Livets Jubel synge!