Til Sommerfuglen Rosen
En skinsyg Kjærlighed fatter
Og hvisker: du skjønne Vaarbud,
Letsindige Luftens Dater, –
O, gid dine Farver blegned,
Saa Verden ei mer dig fristed, –
Og hvor jeg dig skulde elske,
Om du dine Vinger misted!
Men misted jeg mine Vinger,
Og blev mine Farver forte,
Da svandt Fortryllelsen snart, og
Din Kjærlighedsglød var borte!
.