Der gives Tanker,
Der gives Længsler,
Saa æterfine,
Saa dybt fordulgte,
At kun i Drømme
De svæver om os,
Og naar vi vaagner,
Saa er de borte.
Men der er Tanker,
Og der er Længsler,
Saa æterfine,
Saa dybt fordulgte,
At ind de trænger
I Blodets Strømme
Og kalder paa os,
Naar mindst vi venter.
En Armens Bøining
En Barmens Bævning,
Et Blik, som loved,
Et Ord som nægted,
To friske Læber,
Som skjælmske smilte
Oa syntes hviske:
Jeg vil – vil ikke, –
Hvor de er tynde
De Tankers Traade!
Hvor de er lette
De løse Længsler!
Og dog de binder,
Og dog de bærer, –
Men hvor de bærer,
Det ved vi ikke!